Torsdag aften og endnu en dag, hvor jeg sammen med Mia fra seminariet, skulle ud og motionere. Denne gang havde vi kastet vores kærlighed på: Spinning. Så vi troppede op, friske og frejdige (næsten) til den første time. Det gik fint. Vi kom ind, fik et par sko på, og fik hjælp af instruktøren til at indstille cyklerne. Og så var det jo ellers bare at "hjuller med ben'ern". Men hold da op, efter bare 10 min (ja pinligt, i know) var jeg egentlig parat til at droppe vores forehavende, meeeen det ville alligevel være for pinligt, og som bekendt: Hvor der er vilje, er der vej. Så igennem kom vi da. Op af bakke, og ud af landevejen. Belastning af og på, i en uendelighed. Og som sagt, var det altså VILJE der bar mig igennem, og langt fra god form. Men vi nåede da vejs ende, og skulle stige af cyklen. Og NU blev det farligt! Det lykkedes mig, at få den ene fod "klikket af" cyklen, hvorefter jeg ihærdigt prøvede, at få den anden fod løsnet af sine lænker. Men den sad dælme fast....hmmm, nå! Så jeg trådte ned med den fod jeg havde fået ud, og prøvede nok en gang, at få den anden fri også. Og endlig smuttede den ud. Det uheldige var så bare, at det skete så "voldsomt", at jeg mistede ballancen, og var ved at vælte over i Mia's cykel. Så galt gik det heldigvis ikke, men nåede da lige at banke foden i cyklen, hvilket resulterede i en temmelig øm storetå.
Nogen har sikkert fået sig et billigt grin, og jeg måtte jo bare pænt humpe afsted med min sårede tå....ØV! Heldigvis var Mia så sød, at køre mig hjem. Så jeg efterlod cyklen hos hende, hvorefter vi satte kursen mod Danmarksgade.
Det er nu blevet lørdag, og tåen er efterhånden i orden igen. Nu er den blot lidt øm, hvis man trykker på den. Så heldigvis var det ikke så slemt, men hvem ved hvad der kunne have været sket.....uha uha uha. Hold jer væk fra spinning!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
De er blevet en veritabel vralte-and efter den cykeltur.... :)
Send en kommentar