onsdag den 23. juli 2008

Agurketid

Tja, det er godt nok ikke meget det bliver til herinde, men jeg har engang lært, at har man ikke noget at sige, skal man holde sin bøtte. Det vælger jeg hermed at se voldsomt stort på! For nu skriver jeg alligevel, selvom der er gået agurketid i den, og der ikke sker alverden. I denne uge, er jeg i Aalborg (alene:-( ) for at arbejde. Godt nok, når pengene tikker ind på kontoen på et tidspunkt, men lige nu, mens det står på, er det gudsjammerligt træls. Men som sædvanligt, er det jo kun indtil jeg er kommet derud, for så er det jo ikke så slemt (kan faktisk være grænsende til hyggeligt, til tider). Bliver hentet på mandag, af mor, far, Mie og Jakob, og så skal vi 3 dage til Løgstør. Satser på noget Pay and Play golf, men nu må vi se hvad det kan gi' til.
Men egentlig er næste uge (næsten) fuldt booked op. Mandag - Onsdag er vi i Løgstør, Torsdag skal vi spise hos Palle og Sigrid (Jakobs far + kæreste), Fredag er der vejfest på Siøvænget, og Lørdag skal vi op til Arne og Margit til "efter-bryllups-fest" (eller hvad vi nu skal kalde det). Så den uge, skal nok komme til at gå hurtigt, og mon ikke også resten af ferien gør det. Inden længe, er vi nok engang tilbage i Aalborg og skal starte i skole igen (d. 25. august), og inden vi får set os om, er der nok gået nok et år. De første 2, er i hvert fald gået fantastisk hurtigt. 2 ÅR!!! (Gisp, har vi allerde boet her så længe), så vi kan vel også forvente, at de sidste 3, kommer til at sive ligesom sand mellem hænderne. Det ville nu heller ikke gøre noget, for når de 3 år er gået, betyder det et nyt kapitel, og der med en (forhåbentlig) større bolig, med mere PLADS! Åh, det bliver skønt.

tirsdag den 8. juli 2008

Sommerferie

SÅ er den længe ventede sommerferie, endelig over os, og har egentlig også været det i nogle uger allerede. Vi fik overstået eksamen, både Jakob og jeg. De gik godt, og vi var begge tilfredse. I øjeblikket slår vi vores folder i Fredericia/Skærbæk og omegn. Vi laver ikke alverden, ud over at lade batterierne op, så vi er klar til at starte i skole igen efter ferien......eller det er i hvert fald ikke arbejde vi beskæftiger os med (sådan i det store og hele). I fredags var vi en tur i Legoland sammen med Mie (min lillesøster) og Kristine (pædagogstuderende ligesom undertegnede). Vi havde en hyggelig dag, og fik prøvet alt hvad der er værd at prøve i Legoland, og lidt til.

Jakob, Mie og Kristine



Tur i Piratbådene



Kristine i løvens gab



Kristine og Jakob i Minetoget



Snart tid at gå hjem


Til sidst lige en lille video med Mie, ved den nye attraktion "Pirate Lagoon" (hvor man, by the way, bliver våd. Altså våd, som i: virkelig VÅD!):
video


Weekenden gik med 6. juli fest i Fredericia. Lørdag aften, var vi inde og gå med i fakkeloptoget, og søndag aften var vi inde og se fyrværkeri (i regnvejr!), altsammen vældig hyggeligt.