lørdag den 12. april 2008

Pas på med det spinning.....det er FARLIGT!!!!

Torsdag aften og endnu en dag, hvor jeg sammen med Mia fra seminariet, skulle ud og motionere. Denne gang havde vi kastet vores kærlighed på: Spinning. Så vi troppede op, friske og frejdige (næsten) til den første time. Det gik fint. Vi kom ind, fik et par sko på, og fik hjælp af instruktøren til at indstille cyklerne. Og så var det jo ellers bare at "hjuller med ben'ern". Men hold da op, efter bare 10 min (ja pinligt, i know) var jeg egentlig parat til at droppe vores forehavende, meeeen det ville alligevel være for pinligt, og som bekendt: Hvor der er vilje, er der vej. Så igennem kom vi da. Op af bakke, og ud af landevejen. Belastning af og på, i en uendelighed. Og som sagt, var det altså VILJE der bar mig igennem, og langt fra god form. Men vi nåede da vejs ende, og skulle stige af cyklen. Og NU blev det farligt! Det lykkedes mig, at få den ene fod "klikket af" cyklen, hvorefter jeg ihærdigt prøvede, at få den anden fod løsnet af sine lænker. Men den sad dælme fast....hmmm, nå! Så jeg trådte ned med den fod jeg havde fået ud, og prøvede nok en gang, at få den anden fri også. Og endlig smuttede den ud. Det uheldige var så bare, at det skete så "voldsomt", at jeg mistede ballancen, og var ved at vælte over i Mia's cykel. Så galt gik det heldigvis ikke, men nåede da lige at banke foden i cyklen, hvilket resulterede i en temmelig øm storetå.
Nogen har sikkert fået sig et billigt grin, og jeg måtte jo bare pænt humpe afsted med min sårede tå....ØV! Heldigvis var Mia så sød, at køre mig hjem. Så jeg efterlod cyklen hos hende, hvorefter vi satte kursen mod Danmarksgade.

Det er nu blevet lørdag, og tåen er efterhånden i orden igen. Nu er den blot lidt øm, hvis man trykker på den. Så heldigvis var det ikke så slemt, men hvem ved hvad der kunne have været sket.....uha uha uha. Hold jer væk fra spinning!

tirsdag den 1. april 2008

Øv! blev der sagt (+ 1. april opdate)

Ja, der sad man så, lørdag aften. Der var linet op med stearinlys i samtlige(!) rum i lejligheden og computerne var slukkede. Kun fjernsynet var tændt, for selvfølgelig skulle vi da være med til at støtte den gode sag, og spare på strømmen, sammen med alle mulige andre mennesker, og Aalborg Kommune. TROEDE VI!!! For selvfølgelig er der utopi at tro, at alle andre mennesker i hele Danmarksgade ville vælge at slukke sit lys, MEN Aalborg Kommune var åbenbart heller ikke med på ideen alligevel, for da vi stod klar ved vinduerne, klokken 20:00, for at se gadelyset slukke......tada: Skete der INGENTING. Hmmm, så meget for at ville skåne miljøet, bare lidt. Men noget må jeg have misforstået, da jeg fandt ud af at Aalborg Kommune deltog, for det gjorde de åbenbart ikke alligevel. Nå, men så må vi jo nøjes med at pudse vores egen glorie, eller noget.......

Bortset fra det, har vi jo nu nået 1. april. Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og....HOV! 1. april??? Tror sgu jeg er blevet taget i rø... i den anledning. For i nyhederne i morges, var der et indslag, der gjorde at jeg blev en smule harm, selvom det egentlig ikke angik mig. Indslaget omhandlede noget med kassevogne/varebiler, og om at der er lovforslag om, at de fremover kun må køre 70 km/t på motorveje, motortrakfikveje, landeveje osv. MEN her op af dagen, er jeg kommet til at tænke på, at der sikkert har siddet nogle journalister på tv2, og haft det sjovt med det. Så nu må vi se, om det er en aprilsnar, eller om der faktisk er en grund til at blive lidt smågnaven, hvis man kører varevogn.
Til gengæld tror jeg, at jeg næsten med garanti kan sige, at jeg fandt Metro Express´ aprilsnar: Grønland solgt til USA for 1,2 milliarder......Hmmmmm, mon dog;-)