torsdag den 28. februar 2008

Super Bowl vinderne

Bare lige til sammenligning, smider jeg lige et par billeder:





Det store bogudsalg - nu med billeder



Nå, så kom det endelig. Det længe ventede (eller i hvert fald i en uges tid ventede) Bogudsalg. Det startede klokken 7 i går (onsdag) morges, meeeen det var nu alligevel lige tidligt nok. Så vi slog et smut derned efter skole. Kunne godt have ønsket mig et større udvalg, som ikke var "skodbøger", men hvad kan man forlange af et udsalg (her var det især Gads der løb med prisen for flest skodbøger, der var ikke meget at komme efter. Bog og Ide var derimod godt med)?? Det blev da også til en del, trods alt. Og jeg må sige, at de bøger jeg fandt, var til en yderst rimelig pris (set med mine øjne i hvert fald):

-"Maggies mageløse verden" af Sabine Durrant (29,95 kr)
-"Fristelser" af Morten Heiberg (29,95 kr)
-"Hvad kvinder bør vide om mænd" af Povl Erik Carstensen og Thomas Wivel (19,90 kr)
-"Mænd der hader kvinder" og "Pigen der legede med ilden" af Stieg Larsson (samlet pris: 169,95 kr)
-"Deporteret" af Rasmus Jørgensen (49,95 kr)
-"Grill" af Ib Michael (49,95 kr)
-"Morderisk bedrag" af Dan Brown (49,95 kr)



Alt dette lagt sammen, giver altså en samlet pris på ca. 400 kroner. Så jeg må sige, at jeg er ganske godt tilfreds med hvad jeg har fået for mine penge. Gad vide om jeg finder mere hvis jeg går derned igen????

onsdag den 13. februar 2008

En helt almindelig onsdag

Nu er det vist ved at være længe siden jeg sidst har skrevet, så det må jeg jo hellere få gjort, så det ikke går helt i glemmebogen.
Men altså, grunden til, at der ikke er blevet skrevet længe, er at der vitterligt ikke sker det store i Danmarksgade, Aalborg lige for tiden. Det meste af vores tid, går op i skole, lektier og arbejde. Dog var der lige en smule variation, i vores daglige trummerum, da vi søndag eftermiddag havde besøg af Jakobs bror, hans kone og deres 2 piger. Vældig hyggeligt. Og sørme, om ikke der igen skete noget mandag?! Jeg fik besøg af Katrine og Kasper!Yes, så skete der lift igen, plus at det er UTROLIG lang tid siden jeg sidst har set dem. Så det var rigtig godt.
Desuden er den "Young Guns 2"-dvd jeg bestilte for over et halvt år siden, ENDELIG kommet på lager, og er derfor også nu i min dvd-samling. HURRA!!!!!

Nå, og nu er det så onsdag: Rengøringsdag.....så det må jeg hellere komme igang med, så jeg også lige kan nå at læse lidt lektier, inden jeg skal på arbejde klokken 15.

Det var alt for nu

Kan iøvrigt oplyse om, at det er SÅ hårdt at skulle sidde stille i skolen igen:-) (ja der fik du så lige lidt piv med på vejen også.....det er risikoen ved at læse mine indlæg;-)

mandag den 4. februar 2008

SÅDAN GIANTS!!!!!!

Åh, hvor var det dog en dejlig ting at vågne op til; GIANTS VANDT SUPER BOWL i nat!!!!!
I mit stille sind, tænkte jeg tilbage, på den familiejulefrokost vi havde sidste jul, hvor jeg annoncerede at dette ville ske. Men nej nej, mine fætre, min bror og min svoger (ja DIG Rasmus aka Margit!!!!) manede hurtigt dette i jorden. Det ville i hvert fald ikke ske! Men hov, stop, stands! Tøsen fik sgu ret alligevel. Giants vandt! Hurra.........Manning stod distancen ("Godt taget knægt. Klap dig selv på skulderen":-)

Og så vil jeg i øvrigt ikke træde mere i det, af hensyn til sarte og nedtrygte sjæle;-)

fredag den 1. februar 2008

Back to school

Idag, fredag den 1/2 - 2008, var så dagen, hvor jeg vendte tilbage til skolen, efter en veloverstået praktik. Var dog lige et smut forbi doktormanden (eller rettere sygeplejersken) for at få fjernet sting. Så jeg gik glip af rektors velkomsttale....ups.....men fik nu efterfølgende at vide, at jeg ikke var gået glip af noget. Nå, men nu er det så tid til at finde ind i en "skolerytme" igen, og hanke op i sig selv, og få læst til timerne. Samtidig er jeg blevet vikar på mit praktiksted, så der fylder jeg også et par timer ind indimellem (det er jo hårdt at skulle tilbage på SU, når man har været lønnet i et halvt år;-).
Har desuden raget mig en lille forkølelse til, så det bliver nok ikke til de vilde udskejelser i weekende. Så, om alt går vel, SKAL jeg ikke andet end læse til de timer jeg skal have i næste uge, og pleje min "løbenæse".

Nok fra mig for nu.

Ha´en god weekend